Opladning af elbil: Find det rette ladekabel
Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvordan du skal oplade din elbil – og hvilket ladekabel, du skal bruge. Her har du en oversigt over de mest almindelige typer af ladestik og lademuligheder til elbiler.
Modtag tilbud på ladestandere nu
- Forskellige ladestik til elbiler
- Hvordan overføres strømmen fra strømkilde til elbilen?
- Hvad er forskellen på almindelig ladere og hurtigladere?
- Type 2 ladestik til opladning med ladeboks
- Nødlader til opladning i almindelig stikkontakt
- Kraftstik til opladning af elbil
- Type 1 ladestik til opladning med ladeboks
- CCS Combo ladestik til hurtigopladning
- CHAdeMO ladestik til hurtigopladning
Når det kommer til opladningen af din elbil, er der flere forskellige muligheder i forhold til, hvilket ladekabel, din elbil skal bruge. I denne oversigt kan du læse mere om de forskellige ladekabler og ladestik.
Forskellige ladestik til elbiler
Det er ikke alle elbiler, der understøtter alle typer af ladestik. Derfor skal du huske at undersøge, hvilke type ladestik og ladekabel, din bil har – især hvis du gerne vil have installeret en ladeboks hjemme.
I Danmark er det mest almene ladestik et Type 2 ladekabel til almindelig opladning af din elbil.
Hurtigladere og lynladere har en anden type ladestik. De specielle ladekabler til hurtigladning er som regel fastmonteret på ladestanderne.
Hvad koster det at installere en ladeboks?
Hvis din elbil ikke har det rette ladestik, kan du som regel købe en adapter eller et løst ladekabel, så du kan oplade din elbil, når du er på farten.
Du kan læse mere om opladning af elbiler samt krav til elinstallationen, ladestik og udtag ved din bolig, hvis du vil have installeret en ladeboks hjemme på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
Få op til tre tilbud på ladestandere
Hvordan overføres strømmen fra strømkilden til elbilen?
- AC-strøm: Kaldes også for vekselstrøm, og er den type strøm, der løber i det danske elnet.
- DC-strøm: Kaldes også for jævnstrøm, og er den form for strøm, som batterier leverer.
Udover de forskellige typer ladestik, er det en fordel at have styr på Mode-systemet, når det kommer til ladekabler.
Systemet dækker nemlig over den måde, hvorpå strømmen transporteres mellem strømkilden og din elbils ladesystem.
Mode 1 – 4:
- Mode 1: Opladning gennem almindelig stikkontakt eller kraftstik med jord og dermed med AC-strøm. Opladning med Mode 1 er uden styreboks, så der er ikke kontakt mellem strømkilden og bilens opladningssystem. Mode 1 bruges ikke længere i moderne elbiler.
- Mode 2: Opladning gennem almindelig stikkontakt eller kraftstik med jord og dermed også med AC-strøm. Ladekablet har en styreboks, der kommunikerer med bilens lader, og bestemmer blandt andet, hvor meget strøm, der kan trækkes fra stikket. Mode 2 anvendes eksempelvis i nødlader, der også kaldes mormorlader.
- Mode 3: Opladning gennem en ladeboks med kontrolboks og dermed oftest med AC-strøm. Kommunikationen mellem strømkilden og elbilens ladesystem foregår gennem ladeboksen. Mode 3 ladekabel benyttes typisk på almindelige ladestandere.
- Mode 4: Opladning gennem en hurtiglader og dermed med DC-strøm. Ladestanderen kommunikerer med elbilens lader, hvor strømmen ikke skal omdannes, men lades direkte i elbilens batteri. CCS Combo ladestik og CHAdeMO-stikket er eksempler på Mode 4 ladekabler.
Indhent tilbud på ladestandere her
Hvad er forskellen på almindelig ladere og hurtigladere?
Opladning på hurtigladere og lynladere går væsentligt hurtigere end opladning på almindelige ladestandere, fordi de oplader med DC-strøm (jævnstrøm) i stedet for AC-strøm (vekselstrøm).
Elbilens batteri skal oplades med DC-strøm, men den strøm, som vi får gennem det danske elnet, er AC-strøm. Derfor skal AC-strømmen omdannes, før den kan bruges til at oplade elbilens batteri.
Find den bedste ladeløsning til din elbil
Hurtigladerne omdanner AC-strøm til DC-strøm, der dermed kan lagres direkte i elbilens batteri. AC-strømmen fra en normal ladestander bliver omdannet i elbilens indbyggede ladeenhed.
Derfor tager det længere tid at oplade elbilen på en almindelig ladestandere sammenlignet med opladning på en hurtiglader.
Det kræver særlige ladekabler at oplade med en hurtiglader, men disse er typisk fastmonteret på ladestanderen.
Modtag tilbud på en ny ladestaner her
Type 2 ladestik til opladning med ladeboks
Elbiler i Danmark har typisk et Type 2 ladestik. Stikket kan forsyne elbiler med 1- eller 3-faset vekselstrøm eller jævnstrøm gennem en ladestander eller ladeboks.
Et 3-faset ladestik kan maksimalt trække op til 50 kW, men de fleste elbiler lader med 11 kW og nogle få med 22 kW. Et 1-faset ladekabel kan derimod lade med en effekt mellem 3,7 til 7,4 kW.
Jo større effekt, jo hurtigere opladning. Det vil sige, at du typisk kan oplade din elbil hurtigere med et 3-faset ladestik sammenlignet med et 1-faset ladestik.
Du skal dog være opmærksom på, om din elbil kan modtage tre faser – og om der kan monteres et 3-faset ladekabel i din husstand.
En ladestander eller ladeboks med et Type 2 ladekabel skal installeres af en autoriseret elinstallatør, som kobler den op på din eltavle. Du må altså ikke selv fastslutte ladestanderen til din eltavle.
Hvis du vil have en ladeboks hjemme, der kan lade med 22 kW, skal din elinstallation typisk kunne levere 32 ampere. Det er normalvis ikke standarden, og derfor skal du have en autoriseret elinstallatør til at udvide din eltavle.
Denne type udvidet elinstallation er en hel del dyrere, da du skal tilkøbe ekstra ampere ved dit elselskab.
Det er forskelligt, om Type 2 ladestikket følger med elbilen eller ladestanderen, eller om du skal købe det separat.
Få tilbud på ladestandere og sammenlign priser
Nødlader til opladning i almindelig stikkontakt
Nødladeren kaldes også for mormorlader. Den er tiltænkt nødsituationer, hvor du ikke har mulighed for at oplade på en ladestander og må bruge en almindelig stikkontakt med jord – eksempelvis hos din mormor.
Ladekablet Mode 2 har et almindeligt stik i den ene ende og et Type 2-stik i den anden samt en ICCB-styreboks. Dermed kan det tilsluttes en stikkontakt og din elbil. Du må aldrig bruge en forlængerledning til at forbinde elbilen med stikkontakten.
Ifølge sikkerhedsstyrelsen skal man ikke bruge nødladeren til daglig opladning.
En almindelig stikkontakt kan nemlig ikke holde til opladning af en elbil i længden. De anbefaler desuden, at du nedsætter belastningen til 6 ampere og oplader i så kort tid som muligt (maks to timer).
Ladestikket til nødladning følger som regel med elbilen.
Kraftstik til opladning af elbil
Som alternativ til at bruge en almindelig stikkontakt kan du bruge et kraftstik, som også kaldes en industrikontakt eller en CEE-kontakt.
For at oplade din elbil gennem et kraftstik skal du bruge et ladekabel med et Type 2 ladestik i den ene ende og et CEE-stik i den anden. Ladekablet skal også have en ICCB-styreboks, som overvåger sikkerheden under ladningen.
Kraftstikket er en kraftfuld udgave af en almindelig stikkontakt med en strømstyrke på omkring 16 ampere.
Derfor skal den også klargøres af en autoriseret elinstallatør, da den skal have sin egen sikringsgruppe og fejlstrømsafbryder.
Denne type opladning er mere sikker end opladning med nødladeren, men det anbefales, at du opsætter en ladeboks ved din bolig, hvis du vil oplade din elbil hjemme på daglig basis.
Modtag tilbud på en ny ladestander nu
Type 1 ladestik til opladning med ladeboks
Type 1 ladestikket kan lade med 1-faset vekselstrøm gennem en ladeboks. Det betyder, at ladekablet maksimalt kan trække op til 7,4 kW og oftest kun 3,7 kW. Dermed tager det forholdsvis lang tid at oplade en elbil med denne type ladestik.
Type 1 ladekablet er stort set udfaset i Europa, men findes stadig i Asien og USA.
CCS Combo ladestik til hurtigladning
CCS Combo-stikket er en videreudvikling af Type 2 ladekablet og er et hurtiglader-stik. Det er den type ladestik, som du finder på størstedelen af ladestationerne med hurtigladere i Danmark.
CCS Combo-stikket kan have en effekt på helt op til 350 kW, men de fleste hurtigladere har en effekt på maksimalt 50 kW.
Sådan lader du din elbil: Hjemme eller på farten
Stikket passer til de fleste elbiler og er kompatibelt med Type 2 ladestikket. CCS Combo-ladestikket er desuden for det meste fastmonteret på ladestanderen på offentlige ladestationer, så du ikke selv behøver at købe et.
Det er besluttet i EU, at CCS-Combo-stikket skal kunne bruges på alle nyere ladenetværk. Ladestikket bruges typisk i europæiske elbiler og er den type stik, som man fremadrettet satser på i EU.
CHAdeMO ladestik til hurtigopladning
Denne type ladekabel bruges oftest i asiatiske elbiler til hurtigladning. Ligesom CSS Combo-stikket kan det have en effekt på helt op til 350 kW, men typisk leverer hurtigladeren op til 50 kW.
CHAdeMo-stikket er ved at blive udfaset i Europa og dermed også Danmark. Der er stadig en del offentligt tilgængelige ladestationer, hvor du kan oplade med CHAdeMO-stikket.
Dog skal du være opmærksom på, at nyere ladestationer ikke nødvendigvis har ladestandere med CHAdeMO-ladestik.