Ladeboks-ordbogen: Forstå de vigtigste begreber om opladning

En AC-lader leverer vekselstrøm til elbilen, som derefter omdannes til jævnstrøm i bilens indbyggede lader før den lagres i batteriet. AC-ladere er typisk langsommere end DC-ladere, men er mere almindelige og billigere at installere. De findes i både enfasede (op til 7,4 kW) og trefasede (op til 22 kW) versioner og bruges ofte til hjemmeopladning eller opladning på arbejdspladser.

En DC-lader leverer jævnstrøm direkte til elbilens batteri, hvilket muliggør hurtigere opladning end AC-ladere. DC-ladere bruges ofte til hurtigladning og lynladning og findes typisk på offentlige ladestationer. De kan have effekter fra 50 kW og helt op til 350 kW for de hurtigste lynladere. DC-ladere er mere komplekse og dyrere at installere end AC-ladere.

En fritstående ladestander er en selvstændig enhed til opladning af elbiler, typisk placeret på parkeringspladser eller langs veje. I modsætning til vægmonterede ladebokse kræver fritstående ladestandere ofte mere omfattende installationsarbejde, herunder potentielt gravearbejde og fundamentstøbning. Fritstående ladestandere er almindelige i offentlige rum og kan ofte håndtere opladning af flere biler samtidigt.

En hurtiglader er en DC-lader, der kan oplade en elbil væsentligt hurtigere end en standard AC-lader. Hurtigladere har typisk en effekt på 50 kW eller mere og kan ofte oplade en elbils batteri til 80% på omkring 30-60 minutter, afhængigt af bilens batterikapacitet. De findes primært på offentlige ladestationer og langs større veje og er særligt nyttige for elbilister på længere ture.

En ladeboks er en kompakt enhed, der monteres på en væg og bruges til at oplade elbiler. Den er typisk installeret i private hjem, på arbejdspladser eller i parkeringskældre og leverer AC-strøm til elbilen. En almindelig standard ladebokse findes i forskellige effektniveauer, typisk fra 3,7 kW til 22 kW, og kan ofte styres via en smartphone-app. De er generelt mere sikre og effektive end opladning via en almindelig stikkontakt.

En ladestander er en fritstående enhed til opladning af elbiler, ofte placeret på offentlige steder som parkeringspladser, tankstationer eller langs motorveje. Ladestandere kan levere både AC- og DC-strøm og findes i forskellige effektniveauer, fra normale ladere til hurtigladere og lynladere. De er typisk udstyret med et eller flere ladestik og kan ofte betjenes via en app eller et ladekort.

En lynlader er en meget kraftig DC-lader, der kan oplade en elbil endnu hurtigere end en almindelig hurtiglader. Lynladere har typisk en effekt på 150 kW eller mere, med nogle modeller der går helt op til 350 kW. De kan ofte oplade en elbils batteri til 80% på under 30 minutter, afhængigt af bilens evne til at modtage høj ladeeffekt. Lynladere er dyre at installere og vedligeholde og findes derfor primært på strategiske placeringer langs motorveje.

En vægmonteret ladeboks er en kompakt ladeenhed, der monteres direkte på en væg, typisk i en garage eller carport. Disse er populære til hjemmebrug og på arbejdspladser, da de er relativt nemme at installere og ikke optager gulvplads. Vægmonterede ladebokse fås i forskellige effektniveauer, typisk fra 3,7 kW til 22 kW, og kan ofte styres via en smartphone-app.

CCS (Combined Charging System) Combo-stikket er en udvidelse af Type 2-stikket, der muliggør både AC- og DC-opladning. CCS Combo er blevet EU-standard for DC-hurtigladning og understøtter ladeeffekter op til 350 kW. De fleste nyere elbiler i Europa er udstyret med CCS Combo-stik, hvilket gør det til et af de mest udbredte hurtigladestik.

CHAdeMO er en asiatisk ladestandard for DC-hurtigladning af elbiler. CHAdeMO-stikket var tidligere meget udbredt, især på asiatiske elbiler, men er nu ved at blive udfaset i Europa til fordel for CCS Combo. Det understøtter ladeeffekter op til 350 kW, men de fleste hurtigladere leverer omkring 50 kW.

Et kraftstik, også kendt som CEE-stik eller industristik, er en type elektrisk stik, der kan håndtere højere strømstyrker end almindelige husholdningsstik. Det kan bruges til semi-permanent installation af ladeudstyr, hvis det ikke er muligt med en ladeboks. Det anbefales dog altid at få installeret en rigtig ladeboks ved gentagne opladninger. Kraftstik muliggør hurtigere opladning end en almindelig stikkontakt.

En nødlader er et bærbart ladekabel, der gør det muligt at oplade en elbil fra en almindelig husholdningsstikkontakt. Den kaldes også for "mormorlader", da den kan bruges til at oplade hos f.eks. bedsteforældre, der ikke har en dedikeret ladeboks. Nødladere har typisk en lav ladeeffekt (omkring 2,3 kW) og bør kun bruges i nødsituationer eller til lejlighedsvis opladning, da langvarig brug kan overbelaste stikkontakten.

Type 2-stikket er det mest almindelige ladestik til elbiler i Europa. Det bruges primært til AC-opladning og kan håndtere både enfaset og trefaset strøm. Et trefaset ladestik kan maksimalt trække op til 50 kW, men de fleste elbiler lader med maks 11 kW eller 22 kW. Enfaset ladestik lader typisk med en effekt på 3,7-7,4 kW. Type 2-stikket er standard på de fleste nye elbiler solgt i Europa og findes på de fleste offentlige AC-ladestandere.

Ampere er en måleenhed for elektrisk strømstyrke. En husstand har typisk omkring 25 ampere til rådighed. I forhold til elbil-opladning bestemmer ampere, hvor meget strøm en ladestander kan levere, og hvor meget en elbil kan modtage. Antallet af tilgængelige ampere i en husstands elinstallation kan begrænse, hvilken type ladeboks der kan installeres. Typiske hjemmeladere bruger omkring 16 ampere ved ladekapacitet på 11 kW. Opladning med 22 kW kræver 32 ampere. Det er muligt at købe flere ampere ved forsyningsselskabet.

Elektriske systemer har typisk et kredsløb, der enten er 1-faset eller 3-faset. 1-faset opladning er almindelig i private hjem, typisk med en maksimal effekt på 7,4 kW. 3-faset opladning kan levere højere effekt – op til 22 kW for AC-opladning. 3-faset opladning kræver både en kompatibel bil og lader, samt en 3-faset elinstallation.

Kilowatt er en måleenhed for elektrisk effekt, der bruges til at angive en laders eller en elbils maksimale ladekapacitet. Jo højere kW-tal, jo hurtigere kan elbilen oplades. For eksempel vil en 11 kW-lader kunne oplade en elbil hurtigere end en 7,4 kW-lader. kW-tallet er afgørende for at vurdere, hvor hurtigt en given ladestander kan oplade en elbil.

Kilowatt-timer er en måleenhed for energi, der bruges til at angive elbilers batterikapacitet og strømforbrug. En elbils rækkevidde afhænger af dens batterikapacitet målt i kWh - jo flere kWh, jo længere kan bilen køre på en opladning. kWh bruges også til at måle, hvor meget strøm der er blevet brugt til opladning, hvilket er grundlaget for afregning af strømforbruget.

Ladeeffekt (opladningshastighed) er den hastighed, som en ladestander kan overføre elektrisk energi til en elbils batteri målt i kilowatt (kW). Højere ladeeffekt betyder hurtigere opladning, men kræver også kompatibel bil og infrastruktur. Ladeeffekten kan variere fra omkring 2,3 kW for en almindelig husholdningsstikkontakt til over 350 kW for de hurtigste DC-lynladere.

Gæsteopladning refererer til muligheden for at tilbyde opladning til besøgende elbilister, f.eks. ved virksomheder, hoteller eller boligforeninger. Det kræver ofte særlige overvejelser omkring adgangskontrol, betaling og kapacitetsstyring.

Ladeinfrastruktur refererer til det samlede netværk af ladestandere, elforsyning, og understøttende systemer, der muliggør opladning af elbiler i et område eller land. Det omfatter både private og offentlige ladestandere, hurtigladere langs motorveje, og den underliggende elforsyning. Udvikling af robust ladeinfrastruktur er afgørende for den brede udbredelse af elbiler og kræver ofte samarbejde mellem regeringer, energiselskaber, og private virksomheder.

Et ladenetværk er en samling af ladestandere, der drives af samme operatør eller gruppe af samarbejdende operatører. Større ladenetværk kan dække hele lande eller regioner og tilbyder elbilister en sammenhængende opladningsoplevelse. Ladenetværk kan have forskellige betalingsløsninger, apps og medlemskabsfordele. Et veludviklet ladenetværk er afgørende for at gøre længere rejser med elbil praktiske og bekvemme.

En ladestation er et sted med en eller flere ladestandere, ofte designet specifikt til opladning af elbiler. Det kan være alt fra en enkelt ladestander ved en butik til store ladeparker langs motorveje med mange hurtigladere. Ladestationer kan tilbyde forskellige servicefaciliteter som overdækning, belysning, og i nogle tilfælde caféer eller butikker.

Offentlige ladestandere er ladeenheder, der er tilgængelige for alle elbilister og typisk placeret på offentlige parkeringspladser, ved indkøbscentre, langs motorveje eller i byer. Disse ladestandere drives ofte af kommercielle ladeoperatører og kan have forskellige betalingsløsninger. Offentlige ladestandere spiller en vigtig rolle i at muliggøre længere rejser med elbil og i at give opladningsmuligheder til dem, der ikke kan oplade hjemme.

Dynamisk lastbalancering er en avanceret form for lastbalancering, der løbende justerer strømfordelingen baseret på det aktuelle forbrug og de tilsluttede elbilers behov. Systemet kan tage højde for andre elektriske apparater i bygningen og tilpasse ladeeffekten. Dette gør det muligt at udnytte den tilgængelige strøm mere effektivt og oplade flere biler hurtigere, når der er overskydende kapacitet.

Lastbalancering er et system, der fordeler den tilgængelige strøm mellem flere ladestandere eller mellem en ladestander og andre elektriske apparater i en bygning. Det sikrer, at den samlede strømbelastning ikke overstiger kapaciteten i elinstallationen. Lastbalancering er særligt vigtigt i boligforeninger eller på arbejdspladser, hvor flere elbiler oplades samtidig.

Statisk lastbalancering er en metode til at fordele en fast mængde strøm mellem flere ladestandere. Ved denne metode sættes en fast grænse for den samlede strømstyrke, som derefter fordeles ligeligt mellem de tilsluttede elbiler, uanset hvor mange der lader. Statisk lastbalancering er enkel at implementere, men mindre fleksibel end dynamisk lastbalancering.

I kontekst af elbil-opladning refererer elinstallation til det elektriske system i en bygning, der forsyner ladestandere eller ladebokse med strøm. En korrekt dimensioneret elinstallation er afgørende for sikker og effektiv opladning af elbiler. Ved installation af en ladeboks skal man ofte vurdere, om den eksisterende elinstallation kan håndtere den ekstra belastning, eller om der er behov for opgradering.

Eltavlen er det centrale fordelingspunkt for elektricitet i en bygning. Ved installation af en ladeboks til elbil er det ofte nødvendigt at tilføje en ny gruppe i eltavlen dedikeret til laderen. Eltavlens kapacitet og ledige plads kan være afgørende for, hvilken type ladeboks der kan installeres, og om der er behov for at opgradere elinstallationen.

En fejlstrømsafbryder er en sikkerhedsanordning, der hurtigt afbryder strømmen i tilfælde af fejl, f.eks. hvis der opstår en jordfejl. Ved installation af en ladeboks til elbil er det ofte påkrævet at installere en dedikeret fejlstrømsafbryder for at sikre sikker opladning. Der findes forskellige typer fejlstrømsafbrydere, og valget afhænger af laderens specifikationer og Sikkerhedsstyrelsens regler og krav.

I forbindelse med installation af ladestandere, særligt i større skala som ved virksomheder eller boligforeninger, kan der være behov for gravearbejde. Dette indebærer at grave render til kabler fra eltavlen til ladestanderens placering. Gravearbejde kan være en betydelig del af installationsomkostningerne, især hvis der er tale om lange afstande eller vanskelige underlag som asfalt.

Et jordspyd er en metalstang, der bankes ned i jorden for at skabe en elektrisk forbindelse til jord. Ved installation af ladestandere er korrekt jordforbindelse afgørende for sikkerheden. Jordspyd bruges til at aflede eventuelle fejlstrømme og beskytte mod elektrisk stød. Installation af jordspyd kan være nødvendigt, hvis den eksisterende elinstallation ikke har tilstrækkelig jordforbindelse.

En standardinstallation refererer til en basal opsætning af en ladeboks eller ladestander under normale forhold. Det omfatter typisk montering af laderen, tilslutning til eksisterende elinstallation inden for en vis afstand, og grundlæggende konfiguration. Ekstra arbejde som gravearbejde, opgradering af eltavle eller installation over længere afstande betragtes ofte som tillægsydelser ud over standardinstallationen.

En ladebrik eller et ladekort er en fysisk enhed, der bruges til at identificere brugeren og aktivere opladning ved offentlige ladestandere. Det fungerer som et betalingsmiddel og er ofte knyttet til et abonnement hos en ladeoperatør. Ladebrikker og -kort gør det nemt at starte og stoppe opladning uden behov for kontanter eller kreditkort ved hver opladning.

RFID (Radio-Frequency Identification) er en teknologi, der bruges til kontaktløs identifikation ved ladestandere. En RFID-chip indbygget i et ladekort eller en nøglebrik kan aktivere ladestanderen og identificere brugeren for korrekt afregning. RFID-teknologi gør det nemt og hurtigt for elbilister at starte og stoppe opladning uden behov for at indtaste koder eller bruge en smartphone-app.

Roaming i elbil-kontekst refererer til muligheden for at bruge ladestandere fra forskellige operatører med ét enkelt abonnement eller betalingsmiddel. Det fungerer ligesom mobiltelefonroaming, hvor man kan bruge sit eget abonnement i andre netværk. Roaming gør det nemmere for elbilister at oplade på tværs af forskellige ladeoperatørers netværk uden at skulle have flere forskellige abonnementer eller apps.

Et ladeabonnement er en betalingsmodel, hvor elbilister betaler et fast månedligt beløb for at få adgang til opladning. Abonnementet kan give forskellige fordele som reducerede ladepriser, reservationsmuligheder eller gratis opladning op til et vist forbrug. Ladeabonnementer tilbydes af mange ladeoperatører og kan være fordelagtige for elbilister, der ofte bruger offentlige ladestandere.

Refusion af elafgift er en ordning, hvor elbilsejere kan få tilbagebetalt en del af elafgiften for den strøm, de bruger til at oplade deres elbil derhjemme. For at være berettiget til refusion kræves typisk en separat måler eller en intelligent ladeboks, der kan registrere strømforbruget til elbilen særskilt. Ordningen er indført for at gøre det mere økonomisk attraktivt at eje og oplade en elbil.

Et serviceabonnement er en ydelse, som nogle ladeoperatører tilbyder i forbindelse med en ladeboks eller ladestander. Det omfatter typisk vedligeholdelse, fejlretning og support for ladeenheden. Serviceabonnementer kan også inkludere software-opdateringer og adgang til særlige funktioner som f.eks. fjernstyring via app. Ofte er et serviceabonnement en forudsætning for at kunne få elafgiftsrefusion.

Fremtidssikring i kontekst af elbil-opladning handler om at designe og installere ladeinfrastruktur, der kan imødekomme fremtidige behov og teknologiske udviklinger. Det kan indebære at vælge ladestandere med højere effekt end nuværende behov, forberede kabelføring til fremtidige udvidelser, eller installere systemer der kan opdateres via software. Målet er at undgå behovet for kostbare opgraderinger i nær fremtid.

En ladeoperatør er en virksomhed, der driver og vedligeholder et netværk af ladestandere. Ladeoperatører kan tilbyde forskellige betalingsløsninger, som f.eks. abonnementer. De er ansvarlige for installation, vedligeholdelse og fejlretning af ladestandere, samt for at sikre, at kunderne kan få adgang til og betale for opladning.

En ladeløsning refererer til det samlede system af hardware, software og tjenester, der muliggør opladning af elbiler. Det kan omfatte ladestandere, betalingssystemer og energistyring. En god ladeløsning tager højde for brugerens behov, den tilgængelige infrastruktur og fremtidige udvidelsesmuligheder. Ladeløsninger kan være skræddersyet til forskellige scenarier som hjemmebrug, arbejdspladser, eller offentlige områder.

En skalérbar ladeløsning er et system, der let kan udvides eller opgraderes for at imødekomme voksende behov for elbil-opladning. Det er særligt relevant for virksomheder og boligforeninger, hvor antallet af elbiler kan forventes at stige over tid. Skalérbare løsninger kan omfatte forberedt kabelføring, modulære ladestandersystemer, eller intelligent lastbalancering, der tillader tilføjelse af flere ladestandere uden at overbelaste elnettet.

Firmabilsopladning refererer til ladeløsninger specifikt designet til virksomheder med elbiler i deres flåde. Det kan involvere installation af ladestandere på virksomhedens område, ladeløsninger hos medarbejdere med firmabil, eller aftaler om brug af offentlige ladestandere. Firmabilsopladning kræver ofte særlige overvejelser omkring afregning, skalerbarhed og administration af ladeinfrastrukturen.

Hjemmeopladning refererer til opladning af en elbil ved ejerens bopæl, typisk ved hjælp af en installeret ladeboks. Det er ofte den billigste og mest bekvemme måde at oplade en elbil på, da man kan udnytte de svingende elpriser og eksempelvis oplade bilen om natten, så den er fuldt opladet om morgenen. Hjemmeopladning kræver installation af en dedikeret ladeboks af en autoriseret elektriker.

Udeopladning refererer til opladning af elbil på offentlige ladestandere. Det kan eksempelvis være, hvis det ikke er muligt at installere en ladeboks ved husstanden, eller hvis man er på farten og skal oplade elbilen. Lader man udelukkende elbil på offentlige ladestandere kan det være en fordel at købe et ladeabonnement hos en ladeoperatør, da der kan være økonomiske gevinster ved at binde sig til én operatør i form af rabatter.

Batterikapacitet er mængden af elektrisk energi, som en elbils batteri kan lagre, typisk målt i kilowatt-timer (kWh). En højere batterikapacitet giver generelt længere rækkevidde, men øger også bilens vægt og pris. Moderne elbiler har typisk batterikapaciteter fra omkring 40 kWh for mindre bybiler til over 100 kWh for luksusbiler med lang rækkevidde.

En elbilflåde refererer til en gruppe af elektriske køretøjer, der ejes eller leases af en virksomhed. At overgå til en elbilflåde indebærer særlige overvejelser omkring opladningsinfrastruktur, rækkevidde og flådestyring. Virksomheder med elbilflåder skal ofte investere i dedikerede ladeløsninger og kan drage fordel af intelligente ladestyringssystemer.

Rækkevidde henviser til den distance, en elbil kan køre på en enkelt fuld opladning. Den angives typisk i kilometer og varierer afhængigt af bilens batterikapacitet, kørestil, vejrforhold og terræntype. Rækkevidden er en vigtig faktor for mange ved valg af elbil, da den påvirker bilens anvendelighed til længere ture.

Mode 1-4 er en klassificering af forskellige opladningsmetoder for elbiler, defineret af internationale standarder. Mode 1 og 2 refererer til opladning via almindelige stikkontakter, Mode 3 til dedikerede AC-ladestandere, og Mode 4 til DC-hurtigladere. Denne klassificering hjælper med at standardisere og sikre kompatibilitet mellem forskellige elbiler og ladeinfrastruktur.