Billede af kvinde, der lige har opladet sin elbil billigt derhjemme.

Opladning af elbil: Vælg billig strøm og spar penge

Du skal være opmærksom på en række ting, når du skal vælge, hvordan du vil oplade din elbil.

Modtag tilbud på ladestander her

Billede af Anne Cathrine Rask

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sidst opdateret: 29/04-2024
RESUMÉ

Den korte version

  • Opladning af elbil hjemme med en ladeboks er ofte den billigste løsning, da du kan udnytte din egen elaftale og påvirke elprisen.
  • Vælg mellem fast eller variabel elpris; variabel pris kan være billigere over tid, mens fast pris giver stabilitet i udgifterne.
  • Sammenlign forskellige elaftaler for at finde den bedste pris til opladning af din elbil og undgå unødvendigt høje elregninger.
Oversigt

Når det kommer til opladningen af din elbil, er der flere forskellige faktorer, som er afgørende for, hvilken ladeløsning der bedst kan betale sig.

Du skal blandt andet tage højde for muligheden for at oplade din elbil derhjemme og finde ud af, hvor mange kilometer, du kører om året. Dit kørselsmønster og -behov påvirker nemlig, hvilken ladeløsning der er smartest for dig.

I langt de fleste tilfælde vil det dog typisk være den bedste og mest økonomiske beslutning at oplade elbilen med en ladeboks hjemme hos dig selv.

Få tilbud på ladestandere

Forskellige ladeløsninger til din elbil

Først og fremmest er det en fordel at vide, hvilke typer af ladeløsninger du kan vælge mellem. Der findes grundlæggende fire muligheder for opladning af elbiler:

  • Opladning hjemme med ladeboks og serviceaftale
  • Opladning hjemme med ladeboks uden serviceaftale
  • Opladning på offentlige ladestandere
  • Opladning via abonnement

Sådan lader du din elbil: Hjemme eller på farten

Læs også

Du kan selvfølgelig godt blande de ovenstående ladeløsninger. Langt de fleste vælger eksempelvis både at have en ladestander derhjemme, samtidig med at de også benytter offentligt tilgængelige ladestandere, når de er ude og køre længere ture.

Få tilbud på en ny ladestander her

Hvad er den billigste ladeløsning?

Det er svært at give et endegyldigt svar på, hvilken ladeløsning der er den billigste. Det hænger nemlig sammen med flere forskellige elementer, såsom kørselsbehov, mulighed for opsætning af ladestander ved din bolig og hvilken elbil, du har.

Dog kan man sige, at det i de fleste tilfælde bedst kan betale sig at oplade elbilen med en ladeboks derhjemme.

En af grundene til det er, at du kender elprisen pr. kWh, der ofte er billigere end den kWh-pris, du betaler på en offentlig ladestander. Når du oplader din elbil ved din bolig, bruger du nemlig den samme eltavle som resten af husstanden.

Hvad koster det at installere en ladeboks?

Læs også

Dermed gælder den kWh-pris, som du har gennem din elaftale også for opladningen af elbilen.

Der er også en anden grund til, at det oftest bedst kan betale sig at lade derhjemme: Du kan selv påvirke, hvad det koster at oplade din bil. Hvis du orienterer dig på elmarkedet og finder en billig elaftale, kan det blive billigere for dig at lade.

Indhent tilbud på ladestander

Find en god elaftale og få billig strøm til elbilen

Det kan måske være svært at finde ud af, hvilken elaftale du skal vælge for at finde den bedste elpris til opladningen af din elbil.

Nogle elselskaber tilbyder elaftaler, som er specifikt designet til husstande med elbiler. Din elaftale behøver dog ikke at hedde noget med elbil, for at det er den rette elaftale for dig, der skal oplade en elbil.

Grundlæggende har vi to typer elaftaler i Danmark: én elaftale med fast elpris og en elaftale med variabel elpris.

Når du skal finde en god elaftale for din elbil, er der flere ting, som du skal tage højde for. Det er eksempelvis afgørende, hvornår på døgnet du oplader din elbil. Derudover skal du tage stilling til, om du vil have sikkerhed i at kende din elpris døgnet rundt, eller om du vil have en elpris, som varierer time for time afhængigt af elmarkedet.

Som regel er det en god ide at vælge en elaftale med en billig kWh-pris uden for mange gebyrer, hvis du vil spare penge på din elregning, når det kommer til opladning af din elbil.

Modtag tilbud på lader til elbil

Variabel elpris vs. fast elpris

En variabel elaftale kan være billigere på lang sigt ved brug af strøm i lavprisperioder. Fast pris-aftaler sikrer mere stabile omkostninger, men kan koste mere pr. kWh.

Elaftaler med variabel pris

Variabel elpris fordele:

  • Udnyt lave elpriser om natten til opladning af elbilen.
  • Følg markedsprisen på el og undgå faste høje priser.
  • Historisk set den billigste elaftale over tid.

Variabel elpris ulemper:

  • Svingende elregninger måned for måned på grund af elmarkedet.
  • Kræver prisbevidsthed og tilpasning af forbrugstider til tidspunkter med lav elpris.

Elaftaler med fast pris

Fast elpris fordele:

  • Kendt elpris på alle tider af døgnet.
  • Beskyttet mod pludselige prisstigninger på elmarkedet.
  • Ingen behov for tidsbestemt forbrug for at spare mest muligt.

Fast elpris ulemper:

  • Generelt dyrere pr. kWh sammenlignet med variabel elpris.
  • Risiko for at betale over markedspris ved prisfald.
  • Over tid er fast elpris ofte dyrere end elaftaler, der følger markedsprisen.

Få tilbud på ladestander her

Sammenlign elaftaler og vælg en god elpris til opladning af din elbil

Når du oplader din elbil derhjemme, kan det ses på din elregning. Du bruger nemlig en hel del strøm på at oplade elbilen.

Derfor kan det være en god ide at gennemgå din elaftale og sikre, at du ikke får en unødvendig høj elregning, når dit elforbrug stiger.

Når du er på udkig efter en ny elaftale, er det altid en god ide at indhente flere tilbud og sammenligne elpriser for at finde den bedste elaftale, som passer til dig og dine behov. Med den rette elaftale i hus, kan du oplade din elbil derhjemme med ro i maven.

Indhent tilbud på en ny ladestander